Måske kan du mærke, at noget har ændret sig. Det kan være svært at finde ro, når tankerne fylder, kroppen er på vagt, eller gamle mønstre bliver ved med at gentage sig.
Måske ved du godt, hvorfor du har det sådan – men oplever samtidig, at du ikke bare kan tænke dig ud af det.
Gennem NLP-baseret psykoterapi og en helhedsorienteret tilgang, arbejder vi med både tanker, følelser, krop og nervesystem - så forandring ikke kun bliver noget, du forstår, men noget du kan mærke.
Mange forsøger i lang tid at få hverdagen til at fungere, selv om de mærker,
at noget ikke længere føles, som det plejer.
Du føler dig ofte overvældet
- selv når hverdagen burde være overskuelig
Tankerne stopper aldrig helt
- det er svært at finde ro – også når dagen er slut
Kroppen er anspændt
- som om den hele tiden er klar til det næste
Du bekymrer dig mere
- end du egentlig ønsker
Du savner dit overskud
- til dem, du holder af og det, der giver dig glæde
De samme mønstre gentager sig
- selv om du ønsker at gøre noget anderledes
Uanset om det skyldes stress, angst, tidligere belastninger eller noget helt andet, behøver du ikke stå alene med det. Forandring begynder ofte med en større forståelse – og med at både sind og krop bliver inddraget.
Stress, angst, negativ selvkritik og lavt selvværd kan opleves meget forskelligt. Fælles for mange er følelsen af at have mistet roen, overskuddet eller kontakten til sig selv.
Mennesker passer sjældent ind i én kategori - det vigtigste er ikke, hvad udfordringen hedder – men hvordan den påvirker dit liv. Derfor tager vi udgangspunkt i dig, dine oplevelser og det, du ønsker at forandre.
Når kroppen aldrig rigtig kobler fra,
og overskuddet bliver mindre.
Når bekymringer, uro eller frygt
begynder at begrænse dit liv.
Når den hårdeste kritiker
ofte er dig selv.
Når fortiden stadig påvirker,
hvordan du har det i dag.
Min terapeutiske tilgang:
Min psykoterapeutiske tilgang tager udgangspunkt i NLP's principper og modeller. Samtalen er fundamentet, og sammen undersøger vi de mønstre, tanker, følelser og reaktioner, der påvirker dig.
Undervejs kan jeg inddrage forskellige redskaber, når det giver mening for dig og det, vi arbejder med. Det kan fx være mindfulness, somatiske øvelser eller terapeutisk tapping.
Sind og krop hænger sammen
Det, vi oplever mentalt, kan også mærkes i kroppen – og kroppens reaktioner kan påvirke vores tanker, følelser og måde at være i verden på.
Derfor arbejder vi ikke kun med det, du tænker og forstår, men også med det, du mærker og oplever.
Det, der hjælper én, er ikke nødvendigvis det, der hjælper en anden. Derfor tilpasser jeg terapien til dig, din situation og det, du ønsker at forandre.
Når du vælger et forløb på minimum 3 sessioner, får du som en ekstra del af forløbet en personligt tilpasset selvhypnose-lydfil.
Lydfilen tager udgangspunkt i det, vi arbejder med sammen, og er tænkt som en ekstra ressource, du kan bruge mellem sessionerne – og fortsætte med at bruge, når forløbet er afsluttet.
du lettere kan finde ro, også når hverdag er travl.
du kan mærke kroppen, også uden hele tiden at være på vagt.
du kan få mere overskud til det, der betyder noget for dig.
gamle mønstre ikke længere behøver at styre dine valg.
du kan få lettere ved at være nærværende - både med dig selv og andre.
du kan opleve mere kontakt til den, du egentlig er.
Et lettere liv betyder ikke, at livet bliver uden udfordringer.
Det betyder, at udfordringerne ikke længere behøver fylde det hele.
Du møder et menneske, der er oprigtigt nysgerrig på dig.
Jeg tror på, at vi mennesker ofte gør det bedste, vi kan, med det vi har lært, oplevet og haft til rådighed. Derfor er jeg mere interesseret i at forstå, hvorfor noget giver mening for dig, end i at fortælle dig, hvad du burde gøre anderledes.
Jeg lægger vægt på at skabe et trygt og nærværende rum, hvor der både er plads til det svære, til nysgerrighed og til humor, når det føles naturligt.
Du behøver ikke komme med en færdig forklaring på, hvad der er galt. Vi kan undersøge det sammen.
Jeg er uddannet coach, hypnoterapeut og mindfulness-instruktør og er aktuelt 3. år af psykoterapeut-uddannelsen.
Det er helt naturligt at være i tvivl, før man tager kontakt.
Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, jeg ofte møder.
En psykoterapeutisk tilgang, der hjælper dig med at forstå dine mønstre og skabe nye muligheder for forandring.
NLP står for Neuro-Lingvistisk Programmering og er en samling af principper og modeller, der kan bruges til at forstå, hvordan vores tanker, sprog, følelser og handlinger hænger sammen. I terapien bruger jeg NLP til at undersøge de mønstre og måder at forstå dig selv og dine oplevelser på, som måske ikke længere hjælper dig. Sammen arbejder vi med at skabe nye perspektiver og muligheder for forandring. Det betyder ikke, at du skal lære at tænke positivt eller "programmere dig selv". Det handler om at blive klogere på, hvordan du fungerer, og få større frihed til at vælge, hvordan du vil tænke, føle og handle. NLP er mit faglige udgangspunkt – men terapien tager altid udgangspunkt i dig.
Du behøver ikke have alle svarene, før du tager kontakt.
Mange mennesker er i tvivl, om deres udfordringer er "store nok", eller om terapi overhovedet er det rigtige. Du behøver hverken have en diagnose eller vide præcis, hvad der er galt. Hvis du oplever, at noget i dit liv ikke længere fungerer, eller at du længes efter mere ro, overskud eller frihed, kan terapi være et godt sted at begynde.
Nej. Du bestemmer tempoet.
Du behøver ikke fortælle om svære oplevelser eller hele din historie allerede ved første samtale. Vi tager udgangspunkt i det, der fylder hos dig lige nu, og undersøger, hvordan det opleves, og hvilke mønstre der er i spil. I terapien er det ikke nødvendigvis alle detaljer om det, der er sket, der er afgørende. Vi har også fokus på de mønstre og måder, du oplever, tænker, føler og reagerer på – og på, hvad der sker, når disse mønstre begynder at forandre sig.
Den første samtale handler først og fremmest om at lære dig og din situation at kende.
Vi taler om det, der har fået dig til at søge hjælp, og sammen undersøger vi, hvad du ønsker at skabe forandring omkring. Hvis det giver mening, kan vi allerede i den første session inddrage terapeutisk tapping eller enkle øvelser til regulering af nervesystemet.
For mange mennesker er svaret ja.
For mange kan online terapi være et godt alternativ til fysisk fremmøde. Vi arbejder grundlæggende med det samme terapeutiske fokus, og vi har stadig mulighed for at arbejde med tanker, følelser, mønstre og kroppens reaktioner. Det vigtigste er ikke nødvendigvis, om vi sidder i samme rum, men om du oplever dig tryg, nærværende og fri til at arbejde med det, der fylder hos dig. Nogle foretrækker at mødes fysisk, mens andre oplever, at online samtaler passer bedre ind i deres hverdag. Sammen kan vi finde den form, der giver bedst mening for dig.
Det afhænger af dig og din situation.
Nogle oplever en mærkbar forskel efter få samtaler, mens andre har glæde af et længere forløb. Sammen vurderer vi løbende, hvad der giver bedst mening for dig. Målet er ikke, at du skal gå i terapi længst muligt – men at du får den støtte og de redskaber, der hjælper dig videre.
Du behøver ikke vide præcis, hvad du har brug for, eller beslutte dig for et helt forløb på forhånd.
Første session er en reel samtale, hvor vi tager udgangspunkt i det, du oplever, og ser på, hvad der kunne være hjælpsomt for dig.
Jeg tilbyder første samtale til 275 kr. Samtalen varer 1 time og 15 min. Du har mulighed for at booke samtalen online eller med fysisk fremmøde i min klinik i Hadsund.
Ved samtalen tager vi udgangspunkt i det, der fylder hos dig. Vi undersøger, hvad du oplever, hvad du længes efter skal være anderledes, og begynder allerede at arbejde med det, der står i vejen for dig. Du får samtidig mulighed for at mærke, om min måde at arbejde på føles rigtig for dig.
Har du stadig uafklarede spørgsmål, har du mulighed for at booke en gratis telefonsamtale med mig. Klik herunder for at få direkte adgang til min kalender og mulighed for at vælge den tid og samtale, der passer dig bedst.
Få mine mails med refleksioner, perspektiver og konkrete øvelser - til dig, der ønsker mere ro, overskud og kontakt til dig selv.
Tak for din tilmelding!
Hav en dejlig dag!