Når selvkritikken fylder, og du har svært ved at tro på dig selv
Måske er du blevet vant til at kritisere dig selv, tvivle på
dine valg eller føle, at du burde være bedre, stærkere eller mere overskudsagtig.
Du behøver ikke blive en anden.
Sammen kan vi undersøge, hvad der ligger bag den måde, du er blevet vant til at se dig selv på – og skabe mere ro, selvaccept og tillid til dig selv.
Jeg arbejder med selvværd som en del af en individuelt tilpasset psykoterapeutisk proces, hvor vi undersøger de mønstre, erfaringer og reaktioner, der påvirker din måde at se dig selv på.

Kan du genkende..
Lavt selvværd er ikke altid noget, andre kan se.
Mange klarer sig godt udadtil, men lever samtidig med en indre tvivl på, om de er gode nok.
Det handler sjældent om, hvem du er – men ofte om de erfaringer og mønstre, du har taget med dig gennem livet.
Måske kan du genkende noget af dette...
Du er ofte hårdere ved dig selv, end du ville være over for andre.
Du er hurtig til at se det, du gør forkert, og overser let det, du faktisk gør godt
En indre kritisk stemme fortæller dig ofte, hvad du burde have gjort anderledes.
Du sammenligner dig med andre og føler dig let utilstrækkelig.
Du bruger lang tid på at gennemgå noget, du har sagt eller gjort.
Du har svært ved at acceptere, at du ikke kan gøre alting perfekt.
Du overtænker samtaler og bekymrer dig om, hvad andre tænker om dig.
Du søger bekræftelse udefra, men følelsen af at være "god nok" varer sjældent længe.
Du ved godt med fornuften, at du burde tro mere på dig selv – men følelsen følger ikke med.
Hvis du kan genkende noget af dette, er du langt fra alene.

Når selvkritikken påvirker dit selvværd
Selvkritik og selvværd hænger ofte sammen, men de er ikke det samme.
Måske har du et grundlæggende ønske om at føle dig god nok, men en indre kritisk stemme fortæller dig igen og igen, at du burde gøre det bedre.
Over tid kan den konstante kritik påvirke den måde, du ser dig selv på. Og når du allerede tvivler på dit eget værd, kan selv den mindste fejl føles som et bevis på, at du ikke er god nok.
Det kan skabe en ond cirkel, hvor du stiller stadig højere krav til dig selv – og samtidig bliver stadig mere usikker på, om du lever op til dem.
Mange tænker, at de bare skal lære at tænke mere positivt eller blive bedre til at tro på sig selv.
Men hvis følelsen af ikke at være god nok har været en del af dig gennem mange år, er det sjældent nok
at ændre sine tanker alene.
Nogle gange har både sindet og kroppen brug for hjælp til at slippe gamle mønstre og skabe en ny oplevelse af,
at du er god nok, som du er.
Når fortiden stadig påvirker nutiden
Selvværd formes gennem livet – men det kan også forandres
Lavt selvværd og en hård indre kritiker opstår sjældent fra den ene dag til den anden.
Måske har du gennem livet oplevet kritik, svigt, manglende anerkendelse eller en følelse af ikke helt at slå til. Måske har du lært, at du skulle gøre tingene rigtigt, leve op til bestemte forventninger eller præstere for at føle dig accepteret.
Sådanne erfaringer kan over tid være med til at forme den måde, du ser dig selv på – og den måde, du taler til dig selv på.
Måske er du derfor blevet ekstra opmærksom på dine fejl.
Måske tvivler du lettere på dine egne valg.
Måske forsøger du at gøre alting rigtigt for at undgå kritik eller afvisning.
Den indre kritiker kan på den måde have haft en funktion. Måske har den forsøgt at hjælpe dig med at undgå fejl, passe ind eller beskytte dig mod at blive afvist. Men i dag kan den samme måde at reagere på skabe uro, selvkritik og en følelse af aldrig helt at være god nok.
Gentagne erfaringer kan sætte sig som mønstre i både tanker, følelser og kropslige reaktioner. Derfor kan du stadig reagere med usikkerhed eller selvkritik, selv om du med din fornuft godt ved, at situationen er anderledes i dag.
Det er også derfor, at det ikke altid er nok bare at tænke mere positivt.
For forandring handler ikke kun om at tænke anderledes. Det handler også om at forstå og arbejde med de mønstre, følelser og reaktioner, der er blevet en del af den måde, du er sammen med dig selv på.
Sådan arbejder jeg med selvværd
Vi starter med dig - ikke en bestemt metode. Sammen undersøger vi, hvad der ligger bag din usikkerhed, selvkritik eller tvivl på dig selv. Det kan være erfaringer fra tidligere i livet, bestemte overbevisninger om dig selv, mønstre i dine relationer eller måder at reagere på, som engang har givet mening, men som ikke længere hjælper dig.
Min psykoterapeutiske grundramme er NLP-baseret psykoterapi. Samtalen er fundamentet, og undervejs tilpasser jeg arbejdet til dig og det, vi møder. Det kan betyde, at vi arbejder med dine tanker og indre forestillinger, men også med de følelsesmæssige og kropslige reaktioner, der kan være forbundet med dem. Når det giver mening, kan jeg derfor inddrage mindfulness, somatiske øvelser eller terapeutisk tapping som en del af processen.
Der findes ikke én rigtig vej til et stærkere selvværd. Det vigtigste er, at arbejdet giver mening for dig og tager udgangspunkt i det menneske, du er.


En personlig lydfil til dig
Hvis du er i forløb på minimum 3 sessioner, får du som en ekstra del af forløbet en personligt tilpasset selvhypnose-lydfil.
Den tager udgangspunkt i det, vi arbejder med sammen, og kan give dig mulighed for at fortsætte arbejdet mellem sessionerne og efter forløbet.
Mange forsøger at tænke sig til et bedre selvværd.
Jeg tror på, at varig forandring opstår, når både tanker, følelser og kroppen bliver inddraget.
Det kan blive anderledes
Målet er ikke, at du aldrig bliver usikker igen. Men at du med tiden kan få en anden måde at være sammen med dig selv på, og...
møde dig selv med mere forståelse og mindre selvkritik
sætte tydeligere grænser uden dårlig samvittighed
bruge mindre energi på at bekymre dig om, hvad andre tænker
ikke behøve at være perfekt for at føle dig god nok
tør fylde mere og være mere dig selv
håndtere fejl uden straks at vende kritikken mod dig selv
opleve større frihed og ro i hverdagen

Har du spørgsmål?
Det er helt naturligt at være i tvivl, før man tager kontakt.
Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, jeg ofte møder.
Ja. Selvværd er ikke en fast personlighedstræk, men formes gennem vores erfaringer og relationer. Derfor kan det også udvikles gennem nye erfaringer og terapeutisk arbejde.
Selvtillid handler om troen på det, du kan.
Selvværd handler om, hvordan du ser og værdsætter dig selv – også når du ikke præsterer.
Det afhænger af din situation, hvad du ønsker hjælp til, og hvor dybt vi har brug for at arbejde. Nogle har brug for et kortere forløb, mens andre ønsker eller har glæde af at arbejde mere dybdegående over længere tid. Vi behøver ikke beslutte det hele fra begyndelsen.
Nej. Mange søger hjælp, fordi de gennem længere tid har følt sig usikre, kritiske over for sig selv eller haft svært ved at stå ved egne behov – også uden én bestemt udløsende begivenhed.
Den første samtale handler om at lære dig og din situation at kende. Vi taler om, hvad du oplever, hvad du ønsker hjælp til, og begynder allerede at arbejde med det.
Tag det første skridt
Du behøver ikke vide præcis, hvad der skal til, eller beslutte dig for et helt forløb på forhånd.

Din første samtale
Jeg tilbyder første samtale til 275 kr. Samtalen varer 1 time og 15 min. Du har mulighed for at booke samtalen online eller med fysisk fremmøde i min klinik i Hadsund.
Ved samtalen tager vi udgangspunkt i det, der fylder hos dig. Vi undersøger, hvad du oplever, hvad du længes efter skal være anderledes, og begynder allerede at arbejde med det, der står i vejen for dig. Du får samtidig mulighed for at mærke, om min måde at arbejde på føles rigtig for dig.
Har du stadig uafklarede spørgsmål, har du mulighed for at booke en gratis telefonsamtale med mig. Klik på booking-knappen herunder for at få direkte adgang til min kalender og mulighed for at vælge den tid og samtale, der passer dig bedst.

Mette Berg
Skovhaven 6, 9560 Hadsund
CVR: 27338860
© 2026 Kongesberg, alle rettigheder forbeholdt